TRÆNINGSFORMER

BODYPOWER

Henvender sig til alle, der ønsker en time med fuld power, hvor du kan blive udfordret både på styrke, udholdenhed og kondition.

Timen varierer meget fra gang til gang, og spænder meget bredt. Du vil komme til at arbejde med alt fra egen kropsvægt til medicinbolde, stænger, tuber, kettlebells mm. Dette er en time hvor kun instruktørens fantasi sætter grænsen. Vi anbefaler, at man som nybegynder starter med eksempelvis TRX, hvor du lærer meget om holdning under øvelser, før du deltager på en times Bodypower.

Redskaber: Medicinbolde, kettlebells mv.

Tid eller gentagelser: Kan variere

Sværhedsgrad: 3/5

BOXFIT

Er en konditionsforbedrende træningsform, der bygger på den traditionelle boksetræning med sandsække, plethandsker, sjippetov og cirkeltræning. Udøveren vil ud over en forbedret kondition opleve forbedret koordinationsevne og øget fysisk samt psykisk styrke. 

BoxFit er for begge køn og alle aldre – og det er perfekt til dig, der kan lide at blive udfordret på udholdenhed og viljestyrke. Alle instruktørerne – som er tidligere eller aktive boksere – ved hvordan slag og øvelser udføres korrekt, således at udøveren føler sig kyndigt vejledt under hele træningen.

BoxFit er for dig, som gerne vil prøve kræfter med den traditionelle boksekunst – HELT uden at få skrammer.

Redskaber: Boksehandsker, plethandsker, sandsække, sjipptorv

Tid eller gentagelser: Oftest tid

Andet: Vær’ ikke bange for boksningen som motion. Teknik kommer løbende og uanset tekniske færdigheder vil du få sved på panden.

Sværhedsgrad: 3/5

CIRKELTRÆNING POWER

Indeholder mange forskellige sammensætninger af træningsmetoder.

Cirkeltræning er kendt for sin klassiske udforming med stationstræning og varierende øvelser med mange forskellige redskaber. Et godt alternativ inden du prøver Cirkeltræning er Bodypower.

Redskaber: Kettlebells, barbells, medicinbolde mv.

Tid eller gentagelser: Tid

Sværhedsgrad: 3/5

H.I.I.T

High Intense Interval Training (H.I.I.T) er bygget op omkring gymnastiske øvelser med høj puls. Dette er ekstrem godt for forbrændingen og forbedrer din kondition ligeså. H.I.I.T er simpelt opbygget og udføres på en fast station med både tube- og kropsøvelser. 

Redskaber: Tube

Tid eller gentagelser: Tid

Andet: Timen afvikles i tidsintervaller, hvilket betyder, at du uanset tempo altid er færdig samtidig som sidemakkeren.

Sværhedsgrad: 2/5

PUMP’IIT

Pump’iit er en høj intens time hvor der udelukkende bruges “pumpstænger” som redskab. Alle øvelser er med vægt, og der arbejdes på tid.

Du får her muligheden for at øge sin styrke og få trænet hele kroppen igennem.

Redskaber: Vægtstænger

Tid eller gentagelser: Tid

Sværhedsgrad: 2/5

SENIORTRÆNING

I Fitness Classic kører vi mange seniorhold i ugens løb og på flere forskellige måder. Vi har seniorudgaver af både Cirkeltræning, H.I.I.T, Yoga, TFW og TRX. 

Cirkeltræningen foregår blandt vores Easyline-maskiner i eget lokale. Easyline består af 9 maskiner, som hver især rammer forskellige muskelgrupper. Easyline er aktuelt både til genoptræning og styrketræning.

H.I.I.T foregår i vores holdsale med tube og kropsøvelser. Træningen baseres på tidsintervaller, som kan variere fra gang til gang.

Yoga bruges for at forbedre smidighed og styrke i en rolig atmosfære samt i en afslappet stemning.

TFW er et amerikansk koncept, udviklet til topatleter, som nu er taget ned på et niveau, hvor alle kan være med.

TRX er godt for både genoptræning og træning af holdning under øvelser og aktivitet. Træningen anvender slynger, og gavner hele kroppen.

SIX PACK

Er intensiv træning for mavemuskler, siderne og for rygmusklerne. Det er fra mellemgulvet vi styrer al vores balance og motorik. Der vil indgå funktionelle vægtøvelser , kropsøvelser og en række forskellige sit-ups. Endelig ved man med sikkerhed, at træning af de dybe ryg- og mavemuskler (muskelkorsettet) har god forebyggende effekt hos folk med lænde-/rygproblemer.

Redskaber: Kettlebells, medicinbolde mv.

Tid eller gentagelser: Varieret

Sværhedsgrad: 2/5

TOTAL BODY RESISTANCE EXERCISE

TRX er en fremragende og banebrydende træning der baserer sig på nogle grundlæggende bevægelses principper.

  • Funktionelle bevægelser – stor overførbarhed.
  • 3D øvelser. Øvelserne foregår i samtlige tre bevægeplan.
  • Belastningen er udelukkende din egen kropsvægt.
  • Stor involvering af core muskulatur.
  • Stort bevægelsesudslag.

TRX er altså funktionel træning for hele kroppen og adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. Øvelserne er en kombination af dynamiske bevægelser og statiske positioner. I alle øvelserne bliver hele din core engageret og du udfordres på både balance, styrke, mobilitet, fleksibilitet og udholdenhed. Dette vil ændre din måde at tænke træning på! TRX er et godt hold at starte på som nybegynder, da det har stor fokus på holdning under træning og aktivitet.

Redskaber: TRX-slynge

Tid eller gentagelser: Varieret

Sværhedsgrad: 1/5

YOUTH CLASSIC

Youth Classic henvender sig til aldersgruppen fra 10 til 15 år og er en kombination af flere af vores forskellige træningsformer. Heriblandt BOXFIT, H.I.I.T, TFW, TRX, Six Pack og Yoga. Youth Classic forbedrer følgende alt fra indlæringsevnen, koncrentationsevnen, motorikken, energiniveauet, balancen, smidighed og til humøret hos den unge deltager.

YOGA

Yoga er både mildt og hårdt at udføre.
Mildt, fordi den ikke gør ondt flere dage efter, som aerob gymnastik kan gøre. Hårdt, fordi det kræver koncentreret arbejde at få kontakt til alle musklerne, og kontrollere selv små bevægelser.

Yoga er godt, fordi man ikke går over sin smertegrænse, men lukker øjnene og koncentrerer sig om sin krops velbefindende og ydeevne. Yoga er ingen konkurrence, og man sammenligner ikke sine evner og fremskridt med andres. Man lærer på denne måde at lytte til kroppen, og acceptere de grænser den har.

Yoga afvikles i en rolig atmosfære i lavt tempo.

Redskaber: Yoga-måtter

Tid eller gentagelser: Varieret

Andet: Yoga kan bruges til effektiv udstrækning for personer, som træner andre træningsformer, men måske mangler hjælp for at opnå den optimale udstrækning og mobilitet.

Sværhedsgrad: 1/5

90DAYS

Med 90DAYS ønsker vi at give dig de bedst mulige forudsætninger for at komme i bedre form, forbedre dine spisevaner, tabe uønskede eller måske farlige kilo og generelt øge din sundhed.

ALLE kan være med
Verdensmesteren og den dobbelte Europamester i boksning, Dennis Holbæk har sammen med Fitness Classic® i Kolding udviklet dette helt unikke træningsprogram, som tager udgangspunkt i kost, holdtræning og personlig vejledning. Det er tilrettelagt således, at alle kan være med. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det er én selv man ’konkurrerer’ med – og ikke resten af holdet.

Forløbet er baseret på funktionel træning/holdtræning 4 gange om ugen (på lukket hold), hvor hver træning har sin fast tilknyttede instruktør. Vores instruktører er nogle af landets bedste og mest erfarne, og de har hver især speciale i netop denne slags hold, hvor udgangspunkt og niveau kan være meget forskelligt fra person til person.

Dokumenteret virkning
Før konceptet blev sluppet endeligt løs, er der i to år blevet arbejdet, testet og udviklet på denne unikke kombination mellem træning og kost, og indtil nu har mere end 800 deltagere på 90DAYS haft meget stort udbytte af programmet, og deltagerne har gennemsnitlig tabt mere end 12 kilo fedt pr. person, fået mere muskelmasse og en generelt sundere livsstil. Og velværen, der følger med, udmønter sig typisk såvel fysisk som psykisk.

Er 90DAYS noget for dig?
Programmet henvender sig ikke udelukkende til meget overvægtige mænd og kvinder, dvs. mennesker der måske allerede har fået – eller er tæt på at få en eller flere livsstilssygdomme, men også til alle andre, der ønsker at komme i sit livs bedste form og som sidegevinst tabe det farlige fedt omkring maven.

Hvordan træner vi?
HIIT (High Intense Interval Training)
To af de 4 ugentlige træningspas består af H.I.I.T, som er en ekstrem effektiv metode at forbrænde fedt, bibeholde muskelmasse samt forbedre kondition og koordination.
Det er her den samlede mængde energi, man forbrænder, der er interessant – jo højere intensitet, desto flere kalorier forbrænder du pr. minut.

Viking Walk
Viking Walk er en videreudvikling af det, mange kender som Cirkeltræning. Her indgår alt fra frie og funktionelle øvelser til øvelser med redskaber som vægtstænger, kettlebells, medicinbolde og meget mere.

EXTEND
EXTEND er den sidste træningsform, som indgår i 90DAYS. EXTEND er en træningsform, som er udviklet af Fitness Classic. Træningen læner sig meget op ad, hvad atleter og eliteudøvere træner – blot på et individuelt tilpasset niveau, hvor alle kan være med.

Alle træningsformer bliver tilpasset individuelt i vægt og udførelse, således at de passer til den person, som udfører øvelsen.

Med 90DAYS får du:
Holdtræning 4 gange om ugen – på et fast og lukket hold.

Login til over 300 lækre og sunde opskrifter (morgenmad, frokost og aftensmad), testet og udviklet af forløbets tilknyttede kostvejleder, Pia Thau.
HUSK: Dette er ikke kur, men vejen til en vedvarende kostomlægning/livsstilsændring.

Adgang til lukket online-forum, hvor du og din holdkammerater kan bruge/støtte hinanden og/eller stille spørgsmål om kost eller træning til vores instruktører eller tilknyttede kostvejleder.

Måling af fedtprocent og centimeter/kropsmål ved start, midtvejs og slut.

Vejning hver uge – samme dag og tidspunkt.

Test af relativ styrke (maxtest) ved start, midtvejs og slut.

Konsultation samt måling af blodtryk ved start og slut (evt. undervejs efter behov).

KOM I DIT LIVS BEDSTE FORM

Kontakt os gerne for mere information på telefon 75 50 50 40, og/eller aftal en personlig snak – om dit livs bedste beslutning.

Er du klar til den første dag i dit nye liv?

Pris: 90DAYS – kr. 5.000,- – (inkluderer Fitness Classic-medlemskab under forløbet)

EXTEND

EXTEND er et nyt træningskoncept udviklet af Fitness Classic.
Konceptet strækker sig over 10 uger med 4 ugentlige træninger fordelt mellem puls- og styrketræning. Sammensætningen underbygger forløbets formål – nemlig at øge eller vedligeholde muskelmasse samtidig med det evige ønske om at blive trimmet. EXTEND har med denne træning og eget kostprogram skabt de bedste forudsætninger for at deltagerne kan nå sine mål.

EXTEND indeholder:
– 39 træninger med dedikerede og veluddannede instruktører.
– Opstartsdag/slutdag med måling af fedtprocent, vejning og foto.
– Individuelle fysiske tests.
– Kostprogram.
– Afsluttende “Viking Challenge”.

Prisen for EXTEND er 3500,-

EXTEND afløser vores TFW-forløb.
Du kan tilmelde dig forløbet online på fitness-classic.dk eller hos os på Toldbodgade.

UPGRADE

UpGrade er en time hvor du får muligheden for at blive udfordret på både styrke og udholdenhed.

Vi arbejder i starten af timen altid med teknik og styrke på store basisløft eller anden teknisk bevægelse.
Herefter går resten af timen med diverse øvelser som sammensættes af instruktøreren.

Timen er for dig som ønsker at blive opgraderet til en stærkere og hurtigere udgave af dig selv.

Sværhedsgrad: 5/5